Onlineverden, hvis jeg måtte bestemme!

Idag er det nyeste nummer af Fremtidsorientering udkommet. Her kan du læse om Innotopia, som en online innovationsmaskine med et enormt potentiale. Jeg valgte at kalde online-verden for Innotopia, fordi min fornemmelse som fremtidsforsker (ok - forskningsassistent), har været at Second life ikke nødvendigvis eksisterer i sin nuværende form om bare et år. På Business.dk har de idag udgivet en artikel der siger noget lignende det samme.

Hvad skulle en onlineverden indeholde hvis jeg måtte få lov til at bestemme? Den skulle indholde netop det: at jeg som bruger måtte få lov til, at bestemme! Sommetider kan jeg dirre af frustration over at så mange kloger sig omkring hvad brugeren vil have, at de glemmer rent faktisk at spørge brugeren om hvad hun vil have. Det er en del af problemet med Second life. Mulighederne er hurtigt udtømte. Onlineverdens begrænsninger får den til at dø hen, den der vilde eksperimenterende kultur. Sjovt nok opstår muligheder alle tænkelige og utænkelige steder: Ringenes Herre Online, har skabt en feature, der åbenbart tiltrækker mange. Du kan skabe din egen musik og bands, troubadourer og poeter mødes på pixel-opbyggede kroer og jammer lystigt med hinanden! Se der er bruger inddragelse.

I fremtiden skal du huske på, at levne plads til, at brugeren er med i udviklingen. At overgive en del af kontrollen til brugerne, kan blive dit vigtigste værktøj til at få kontrol over markedet.

Og hvis du smider muligheden for at teste produkter af på sober vis i din onlineverden, som jeg skriver i “Virtual Innovation - Det forbrugerdrevne overdrev”, står du stærkt både i denne verden og den næste…

Jacob

Design antropologi og relationer

Min første reelle post handler om relationer

Egentlig er det en afgræsning af hvad jeg laver og hvad denne blog handler om. Ser I: jeg skriver fra tid til anden (lige i øjeblikket mere “anden”) på Instituttet for Fremtidsforsknings blog, der handler om fremtidens relationer. Det synes jeg er et nærmest u-uudtømmeligt emne.

Relationer.

Alene ordet får det til at krible i mig. Re-la-ti-on, mmmmm. Smager godt!

Det jeg ville sige er, at de tanker som jeg har skrevet ned i indlæggene derovre, meget godt opsummerer hvad jeg vil i denne blog: Fremtidens relationer handler om relationerne mellem menneske og maskine. Vi snakker og snakker om, at vi lever i et videnssamfund, informationssamfund eller drømmesamfund. Alligevel er ting og tingester ufatteligt vigtige for os. Lars Christensen, der er formand for Industrikulturens år, siger det ret præcist i brochuren til samme arrangementer: Vi lever muligvis i et samfund som aldrig har været mere industrialiseret. Dimser og dippedutter er styrende for vores liv. Hurra for det er jeg ved at sige. Jeg elsker gadgets!

Men måske befinder vi os ikke i videnssamfundet. Min provopåstand for dagen er: vi befinder os i hyperindustrisamfundet.

Med den tanke in mente er det lige blevet en ny fornemmelse at arbejde med relationen mellem menneske og maskine. ikke informationssamfund, men tingssamfundet…

Jacob

vil du være med til at lave noget kreativt?